En 13-årig pige kom til skade med sin hånd, da hun blev ramt af en bil på Fladbrovej i det vestlige Randers.
Hun var netop stået af bussen og skulle krydse vejen, da en bilist, der var ved at foretage en overhaling, ramte hende.
Pigen røg op på køleren og slog især sin hånd, da hun tog fra med den.
Bilisten er indtil videre ukendt, da vedkommende valgte den suverænt mest usympatiske løsning, man kan vælge, hvis man rammer en person med sin bil.
Vedkommende stak nemlig af fra stedet, og derfor efterlyser Østjyllands Politi nu vidner.
Uheldet skete her til morgen denne fredag klokken 07.46. Bilen beskrives som en ’Micra-type-bil’, der er hvid.
Kender du bilisten, eller overværede du uheldet og har flere oplysninger, kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 114.