Randers’ Ishak skal til OL for Sverige
Mikael Ishak er udtaget til Sveriges OL-hold
Randers FC må undvære spidsangriber Mikael Ishak en del af august.
Det står klart, efter at spilleren er blevet udtaget til Sveriges OL-hold til turneringen i Rio.
SE OGSÅ: Ishak slipper med skrækken - snart med igen
Mikael Ishak bliver faktisk en af de mere rutinerede i den svenske OL-trup, der primært består af U23-spillere, som reglerne dikterer.
Han har spillet fire A-landskampe for Sverige, og for U21-holdet har han spillet hele 24 kampe. Det gør ham til den mest landsholdserfarne spiller i den svenske trup.
SE OGSÅ: Her er jeres østjyske drømmehold
Truppen er i øvrigt ikke ligefrem spækket med kendte navne. Blandt de mere prominente er angriberen Muamer Tankovic, der spiller i hollandske AZ Alkmaar.
Sverige er kommet i en ganske eksotisk gruppe til OL, hvor modstanderne hedder Colombia, Japan og Nigeria.
Også Danmarks U23-landshold deltager ved OL - danskerne er i gruppe med Irak, Sydafrika og de brasilienske værter.