Randers FC henter tysk back efter lynvisit i Brøndby
Tyskeren Björn Kopplin skal efter et mislykket ophold i Brøndby optræde for Randers FC efter nytår
25. okt 2018, kl. 19:44
Mere end 30 dage gammel
Det bliver en meget kort karriere, som fodboldspilleren Björn Kopplin får i Brøndby.
DM-sølvvinderne meddeler, at klubben fra årsskiftet har solgt backen til Randers FC.
Brøndby hentede i sommer Björn Kopplin i Hobro på en fri transfer og en kontrakt af to års varighed, men han har kun opnået fire kampe for træner Alexander Zornigers hold.
Læs også
Randers-træner gør halvvejsstatus: Vi fortjener flere point
- Björn har ønsket spilletid, og da Randers FC har været særdeles interesseret i at få ham tilknyttet, så har vi accepteret, at Björn skifter på en transfer til vinter, også selv om det blev et kortere ophold, end nogen af os havde forventet, siger sportsdirektør Troels Bech til Brøndbys hjemmeside.