Randers-anfører efter nyt nederlag: Det er tungt for tiden

Randers har tabt fire kampe på stribe i Superligaen. Cheftræneren og anføreren erkender manglende selvtillid.

Randers FC tabte søndag 1-2 hjemme mod Sønderjyske, selv om det gæstende mandskab spillede mere end en time i undertal efter en udvisning.

Det betyder, at Randers har tabt fire kampe i træk og kun har indsamlet fire point i de første seks runder af Superligaen.

Randers' anfører, Erik Marxen, var efter nederlaget til Sønderjyske selvsagt utilfreds.

- Det var ikke ret høj kvalitet. Vi skabte ikke store nok chancer, og vi forsvarede simpelthen for ringe. Det er tungt for tiden, siger anføreren.

'Ikke godt nok'

Randers-træner Thomas Thomasberg er enig med sin anfører i, at det ikke var godt nok mod Sønderjyske, og at stemningen i omklædningsrummet er tung.

- Når vi har tabt fire kampe i træk, er der jo ingen jubelsange i omklædningsrummet, og det er selvfølgelig naturligt, lyder det fra Thomas Thomasberg.

Et tidligt rødt kort til Sønderjyskes Victor Mpindi Ekani viste sig ikke at være kampafgørende, da Sønderjyske søndag slog Randers 2-1 på udebane.
Et tidligt rødt kort til Sønderjyskes Victor Mpindi Ekani viste sig ikke at være kampafgørende, da Sønderjyske søndag slog Randers 2-1 på udebane. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Især i det offensive spil har det haltet for det kronjyske mandskab. Holdet har således kun scoret seks mål i seks kampe.

- Spillerne skal have selvtillid. Når vi var i overtal i en time og skabte så mange chancer, er konklusionen selvfølgelig, at det ikke var godt nok, siger Thomasberg med henvisning til de manglende mål.

Trænersædet er ikke varmt

I transfervinduet sagde Randers farvel til sidste sæsons topscorer, Emil Riis, som blev solgt til engelske Preston North End.

Cheftræneren erkender, at han er en savnet mand.

- Selvfølgelig havde det været bedre at have haft Emil Riis på banen, men det er de betingelser, der er.

- Emil Riis bliver forhåbentlig ikke den sidste spiller, vi får solgt.

Thomas Thomasberg tilføjer desuden, at han ikke føler sig presset på trænersædet på trods af den dårlige stime.

Anfører Marxen var efter kampen klar til at definere nogle sæsonforventninger for Randers.

- Vi skal først og fremmest gøre, hvad vi kan for at holde os ude af nedrykningsfare. Det må være det altoverskyggende succeskriterium nu.

Genrebillede, frisør

Frisørsalon skal holde lukket: Nu klipper Rikke - fuldt lovligt - folk i deres hjem

Skærmbillede 2021-01-18 kl. 16.23.42

Hjemmeskoling er ikke kun skidt: Trine kommer tættere på sine børn

20180728-135225-a_28mb.jpg

Universitet til udvekslingsstuderende: Genovervej om I vil afsted

minimumsnomeringer Asylgades Børnehus børnehave Skanderborg

Forslag: Gratis flyverdragter til alle pædagoger

Allan Jensen

playAllan forarget over prisstigning på drikkevarer til dement kone: Nu er der håb

Eva Secher Mathiasen

Corona har ramt danskerne på psyken