PERSONPROFIL

Nick Zimmermann

Dansk Folkeparti

Folketingskandidat i Østjyllands Storkreds
Valgt ved kommunalvalget i Randers
Kandidat til regionsrådsvalget i Midtjylland

Født 30. august 1994 i Århus I et forhold Bor i Randers Kommune

O

Nick Zimmermann (DF) er byrådsmedlem i Randers Kommune. Han er medlem af Beskæftigelsesudvalget samt Landdistriktsudvalget.
Han var regionsrådskandidat i Region Midtjylland for Dansk Folkeparti ved regionsrådsvalget 2017, hvor han ikke blev valgt ind.
Han er også folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Randers Nordkredsen.

Han har partipolitiske rødder i partiets ungdomsafdeling - DF Ungdom, hvor han i 2015 og 2016 agerede landsnæstformand. Til hverdag erhverver han sig som lager- og logistikoperatør.

Mærkesager

  • Socialpolitik
  • Ældreområdet
  • Hospitaler og sundhed
  • Retspolitik
  • Flygtninge og indvandrere

Med kandidatens egne ord

Danskerne skal være herre i eget hus. Derfor vil jeg arbejde for massive stramninger på udlændingeområdet. Blandt andet vil jeg kæmpe for et totalt asylstop, massive hjemsendelser af de udlændinge der allerede er her, samt at grænsekontrollen bliver permanent, både ind og ud af landet og ved alle grænseovergange. På den måde kan vi stoppe folk allerede inden de kommer ind.
Jeg vil arbejde for dig, Østjylland og for Danmark.

Kandidaten på de sociale medier

Spørgsmål og svar

1 Der skal fra politisk hold gøres mere for at sikre, at arbejdskraft fra andre EU-lande ikke underbyder danske lønninger

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

I Danmark har vi overenskomst. Vi skal ikke have arbejdskraft fra andre EU-lande, der arbejder for langt lavere lønninger. Det er social dumping.

2 Genoptjeningsperioden for ret til dagpenge skal sættes ned fra 12 til 6 måneder

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det skal være nemmere for danskere at genoptjene retten til dagpenge.

3 Der bør skabes flere job i den offentlige sektor

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg mener, at det er vigtigt at vi skaber flere jobs til varme hænder. Det er vigtigt at vi får flere varme hænder på plejehjemmene, vi skal have flere sygeplejersker og læger på hospitalerne, vi skal have flere pædagoger i vores daginstitutioner, og flere lærere på skolerne. Flere jobs i den offentlige sektor vil skabe øget tryghed for hele befolkningen.

4 Der bør indføres brugerbetaling på udvalgte ydelser i sundhedssektoren

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Alle, uanset indkomst, skal have lige mulighed for at få den hjælp de har brug for. I Danmark skal ens helbred ikke afhænge af ens indkomst. Danskerne betaler i forvejen rigtig meget i SKAT. Derfor et stort nej.

5 Øget konkurrence fra private aktører får det offentlige sundhedsvæsen til at præstere bedre

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vores sundhedspersonale gør et kæmpe stykke arbejde. Jeg mener bestemt ikke at det vil hjælpe med øget konkurrence fra private aktører.

6 Nogle typer af medicin er så dyre i forhold til den dokumenterede effekt, at det er rimeligt, at de ikke benyttes på danske hospitaler

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi skal selvfølgelig altid gøre hvad vi kan for at hjælpe vores patienter. Det skal ikke være økonomi der skal afgøre om patienten kan få den behandling der er brug for.

7 Den danske udlændingepolitik er for stram

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Den danske udlændingepolitik er slet ikke stram nok. Der er mange steder hvor der kan strammes meget mere. Blandt andet vil jeg arbejde for et totalt asylstop, og for igangsættelse af massive hjemsendelser af kriminelle udlændinge samt afviste asylansøgere.

8 Det skal være lettere end det er i dag at udvise indvandrere/flygtninge, der har overtrådt straffeloven

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det skal være nemmere at udvise kriminelle udlændinge. Udlændinge der begår grov kriminalitet såsom vold, voldtægt, mord osv. skal udvises allerede ved første dom.

9 Det skal være lettere for danske statsborgere at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

I dag er reglerne allerede sådan, at man kan få sin ægtefælle til Danmark, hvis der er en række krav, der er opfyldt. Vi bliver nødt til at sikre, at det ikke bliver en bagdør ind i Danmark for de forkerte, og derfor skal reglerne ikke lempes.

10 Kontanthjælpsloftet skal fjernes (kontanthjælpsloftet er grænsen for, hvad folk kan modtage i offentlige ydelser)

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Som udgangspunkt skal man ikke få mere ud af at være på kontanthjælp, end ved at tage et job til mindsteløn. Derfor hviler der et stort ansvar på jobcentrene, som skal gøre en stor indsats for at hjælpe de mennesker der er på kontanthjælp, som ikke kan finde et job. Det er dog vigtigt at pointere, at de der er på kontanthjælp fordi de er for syge til at arbejde, skal over på andre ydelser end kontanthjælp.

11 Den økonomiske ulighed i det danske samfund bør mindskes

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

12 Der er i dag for mange, der ikke tager et arbejde, fordi de offentlige ydelser er for høje

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg synes bestemt ikke at ydelserne er for høje. Det er en hård situation at være arbejdsløs, da det er forbundet med uforudsigelighed og stress. Mange af dem der er arbejdsløse, kæmper en hård kamp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at fokusere på at de får den rette hjælp, i stedet for at fokusere på at skære i ydelserne.

13 Efter Folkeskolereformen er skoledagen blevet for lang

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Skoledagen er generelt blevet for lang for nogle elever. Børn skal have lov at være børn og dyrke deres fritidsinteresser. Heldigvis har nogle kommuner givet skolerne lov til at have kortere skoledage. En lang skoledag betyder ikke nødvendigvis mere kvalitet.

14 Folkeskolen fokuserer for meget på karakterer og nationale tests

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det er vigtigt at have et redskab til at holde øje med om børn kommer bagud, for at vi kan gøre en ekstra indsats for at hjælpe de børn.

15 Inklusionen af børn med særlige behov i folkeskolen er gået for vidt

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg går ikke ind for fuld inklusion, men inklusion er en god idé i det omfang det giver mening.

16 Det er nødvendigt at indføre brugerbetaling på flere ydelser på ældreområdet

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Alle ældre skal have den bedst mulige pleje. Det skal og må aldrig være pengepungen, der bestemmer, hvor god en service de ældre skal have. Der skal ikke indføres brugerbetaling på ældreområdet.

17 Hvis det nuværende niveau i ældreplejen skal opretholdes, er det nødvendigt, at folkepensionsalderen sættes højere end den nuværende aftale på 67 år i 2027

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Når man har knoklet et helt liv, skal man også kunne gå på pension i en rimelig alder. Rigtig mange er nedslidte inden de når pensionsalderen. Man skal have lov til at nyde sin alderdom. Derfor mener jeg IKKE at pensionsalderen skal sættes op.

18 Der bør tilføres ekstra ressourcer til ældreplejen, selvom dette vil medføre, at andre velfærdsområder får færre ressourcer

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det her er ikke et enten eller spørgsmål. For selvfølgelig skal ældreområdet tilføres flere midler, men det behøver ikke være på bekostning af andre velfærdsområder. Der er mange andre områder hvor der kan spares, blandt andet bruger vi 36 milliarder kr. om året på ikke-vestlige indvandrere. Disse penge kan vi i stedet bruge på bedre velfærd.

19 Der bør indføres en differentieret moms, så der eksempelvis bliver lagt lavere moms på sunde fødevarer, mens der til gengæld bliver lagt højere moms på andre varer

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg er åben for at kigge på muligheden for differentieret moms.

20 Topskatten på arbejde bør bevares

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Lige nu har Danmark ikke råd til topskattelettelser. Som det ser ud nu kommer topskattelettelser ikke på tale. Det er vigtigt at prioritere velfærd frem for skattelettelser.

21 Udligningsordningen sender for mange penge fra de rigeste til de fattigste kommuner

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg vil arbejde for en bedre udligningsreform. Jeg vil arbejde for at der kommer mange flere penge ud til de fattigste kommuner. Der skal være samme serviceniveau i alle kommuner, eksempelvis skal ældre have samme vilkår, uanset om de bor i Midtjylland eller på Nordsjælland.

22 Det generelle danske lønniveau er så højt, at det skader dansk økonomi

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

23 Skatter og afgifter bør sænkes for private virksomheder

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der er i Danmark brug for mange skattekroner til skoler, sygehuse, ældre medborgere, samt de syge og svage. Vi har et godt velfærdssamfund, og det koster mange penge. Men jeg er ikke modstander af skattelettelser, så længe det ikke går ud over vores velfærd.

24 Der bør investeres mere i det offentlige for at styrke økonomien

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg synes bestemt at der skal investeres mere i det offentlige. Vi skal blandt andet investere i daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner. Hvis vi styrker uddannelsessystemet, vil vi få flere robuste uddannede folk ud, der kan være med til at bidrage til den danske økonomi.

25 Den økonomiske støtte til velfungerende børnefamilier bør sættes ned til fordel for øget økonomisk støtte til socialt udsatte børnefamilier

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg synes ikke at vi skal ændre i den økonomiske støtte velfungerende børnefamilier får. Samtidig synes jeg dog, at det er vigtigt at vi øger indsatsen for de socialt udsatte børnefamilier. Nogle familier har brug for mere hjælp, og den hjælp skal de have. Alle børn skal have gode vilkår for en god og tryg barndom.

26 Aldersgrænsen for at købe øl og vin skal hæves fra 16 til 18 år

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg synes ikke at aldersgrænsen skal hæves. Det kommer ikke til at ændre på de unges alkoholvaner. Der skal i stedet laves andre tiltag.

27 Der bør gives mere økonomisk støtte til børnefamilier end tilfældet er i dag

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg mener at vi har en passende økonomisk støtte til børnefamilier generelt i dag. Jeg synes derimod vi skal styrke indsatsen for udsatte familier samt enlige forældre.

28 Danmark bør anlægge en mere kompromissøgende linje over for Rusland

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Så længe at Rusland fortsætter deres aggressive adfærd overfor Vesten, så nej. Rusland udgør en potentiel fare. russiske jagerfly generer op til flere gange ugentligt Danmark i Østersøen. Det er blot en af deres aggressive fremgangsmåder.

29 Ulandsbistanden bør sænkes

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

30 Forsvarsforbeholdet bør afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt ud i EU's militære samarbejde

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Danmark skal ikke afgive mere suverænitet til EU. Man kan sagtens have et velfungerende militært samarbejde uden at afgive suverænitet. Dette er blot endnu en måde at snige mere EU ind ad bagdøren. Mere Danmark, mindre EU.

31 Der bør gives højere fængselsstraffe for kriminalitet, der involverer vold

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Personfarlig kriminalitet bliver ikke straffet hårdt nok. I dag fokuserer vi alt for meget på gerningsmanden, vi skal i stedet fokusere på ofrene. Hvis man har begået personfarlig kriminalitet, skal man straffes meget hårdt. Det kan ikke være rigtigt, at eksempelvis voldtægtsofre risikerer at møde deres gerningsmand under et år efter voldtægten. Jeg vil kæmpe for hårdere straffe.

32 Den kriminelle lavalder, der i dag er 15 år, bør sænkes

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Børn skal ikke i fængsel, men den kriminelle lavalder skal sættes ned. Der skal være større konsekvens for de helt unge kriminelle der begår grov kriminalitet. Hvis vi ikke får fat i dem i en tidlig alder, risikerer vi at de udvikler sig i en negativ retning, og at kriminaliteten tager til.

33 Der skal lægges mindre vægt på straf og mere vægt på resocialisering i dansk retspleje

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg er meget uenig. Vi skal have fjernet fokus fra gerningsmændene, og i stedet fokusere på ofrene. Der tages i dag alt for meget hensyn til gerningsmanden, som har begået en forbrydelse. Vi skal i stedet fokusere på, at hjælpe ofrene, således at de kan få et godt liv. Straffen for kriminalitet, især personfarlig kriminalitet er alt for mild.

34 Det er en vigtig politisk opgave, at få danskerne til at genbruge mere end de gør i dag

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

35 Virksomhedernes grønne afgifter bør sættes op

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi skal ikke forringe vilkårene for vores virksomheder. Det skal være attraktivt at drive en virksomhed i Danmark.

36 Afgiften på el-biler bør sænkes markant for at gennemtvinge en hurtigere udfasning af diesel- og benzinbiler

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg er enig i at afgifterne på elbiler bør sænkes, men jeg tror ikke på at det vil føre til en hurtigere udfasning af diesel og benzinbiler, da der er mange ting elbiler endnu ikke kan, såsom at trække store trailere, både og campingvogne.

37 Danmark har afgivet for meget magt til EU

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

EU bestemmer alt for meget i dag, det skal der laves om på. Mere Danmark, mindre EU.

38 Den nuværende grænsekontrol bør gøres permanent

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der er ingen tvivl om, at grænsekontrollen virker. Derfor skal den gøres permanent. At have en åben grænse er som at have en ulåst hoveddør. Vi er nødt til at vide, hvem og hvad der kommer ind i Danmark.

39 Danmark og EU bør indgå aftaler om at oprette lejre i Nordafrika, som migranter og asylansøgere kan sendes til

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

40 Det offentlige er generelt for ineffektivt og bureaukratisk

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

De medarbejdere der passer vores børn og vores ældre er bestemt ikke ineffektive, men der er derimod andre steder i systemet, hvor der kan strammes op.

41 Udlicitering af velfærdsopgaver til private udbydere giver mere service for pengene

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Ældreplejen hører bedst til i det offentlige. Jeg synes ikke, at det er en god idé at private firmaer skal stå for hele eller dele af ældreplejen. Eksempler fra nogle kommuner, viser også at firmaerne svigter borgerne. Et af de værste eksempler er Pleje Plus fra Lolland Kommune. Det må aldrig ske igen.

42 Der er mange administrative stillinger i det offentlige, der kunne spares væk, uden at det ville gå ud over kernevelfærden

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der er nogle offentlige stillinger, der kan spares væk, uden at det går ud over kernevelfærden, det kan blandt andet være stillinger inden for integrationsområdet.

43 De østjyske kommuner skal kunne forbyde lokale landmænd at bruge lovlige sprøjtemidler for at beskytte drikkevandet

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi skal selvfølgelig kunne beskytte vores drikkevand. Hvis det udgør en reel risiko for forurening af drikkevandet, skal det selvfølgelig være muligt at forbyde, men ellers skal vi ikke give landmændene unødvendige restriktioner, når sprøjtemidlerne trods alt er lovlige.

44 Det er ok at tvangsflytte beboere i f.eks. Gellerup for at bekæmpe ghettodannelse og bandekriminalitet

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

45 Det er vigtigere at udvide den østjyske motorvej E45 end at styrke den regionale, kollektive trafik som f.eks. en udvidelse af letbanen

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der er ikke noget af det der er vigtigere end andet. Det er vigtigt at udvide E45, fordi at folk bruger alt for meget tid på at holde i kø. Det er samtidig vigtigt at vi har en god kollektiv trafik. Det gælder både i byen, men også ude i landdistrikterne. Det er vigtigt at folk kan komme til og fra arbejde, og har mulighed for at komme rundt uden en bil.

Valgresultater

KV 2017

Valgt ind

Personlige stemmer 410 Dansk Folkeparti in total 4493

Mærkesager

  • Skole/dagtilbud for børn
  • Ældre

Med kandidatens egne ord

Sikkerheden, trygheden og tilliden skal tilbage. Derfor vil jeg i Randers Byråd og Regionsrådet i Midtjylland kæmpe for at danske værdier bliver opretholdt, og at folk får den velfærd de fortjener.

Jeg vil arbejde for at:
-Halalkød forbydes på alle hospitaler og
i alle daginstitutioner. Danskere skal ikke
være tvunget til at spise religiøst slagtet
kød, som har været udsat for massiv
dyremishandling.

-Burka og niqab skal forbydes i arbejdstiden
for alle kommunalt og regionalt
ansatte. Det offentlige rum skal ikke være
fyldt med islamiske symboler.

-Religiøse særkrav aldrig må vinde indpas
i de danske skoler, daginstitutioner og på
offentlige arbejdspladser. Muslimske bederum,
kønsopdelt svømning eller fritagelse
fra undervisning grundet religion, må aldrig
blive en realitet i Randers Kommune.

-Randers skal være en attraktiv studieby
på samme måde som Aarhus og Aalborg.
Jeg vil kæmpe for at styrke uddannelsesmiljøet
i Randers.

-Ældreområdet skal opprioriteres.
Vores ældre medborgere fortjener at få
mere tid med hjemmeplejen, tilføres flere
ressourcer og tilbydes plejehjemsplads eller
ældrebolig i deres nærområde.

-Der tilføres flere ressourcer til børn- og
ungeområdet. Især de svageste grupper
skal vi hjælpe bedre.

-Der kommer flere varme hænder i det
offentlige. Det gælder både på hospitaler,
i børnehaver og i hjemmeplejen. Vi skal
have flere varme hænder for at vi kan få
trygheden tilbage, og de der har brug for
det, kan får den hjælp der er nødvendig.

Kandidaten på de sociale medier

Spørgsmål og svar

1 Borgmesteren forsøger at skabe et godt samarbejde i hele byrådssalen.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg synes, at borgmesteren gør et godt stykke arbejde for at få alle med. Men desværre er der lister som beboerlisten og velfærdslisten, der hele tiden modarbejder byrådet, i alt hvad der bliver foretaget. Det er en skam at det går ud over borgerne i kommunen, at nogle lister ikke vil arbejde sammen med resten af byrådet.

2 Kommunens skoler har alle forudsætninger for at give alle børn kvalificeret undervisning.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Kommunen har nogle rigtig gode lærere, der brænder for børnene og undervisningen.

3 Byrådet skal først og fremmest arbejde for udvikling af Randers by.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Byrådet skal arbejde for hele kommunen, og ikke kun Randers by. Der skal ske udvikling i hele kommunen. Fra Langå til Havndal. Alle byer skal med i udviklingen.

4 Investeringer til gavn for biltrafik skal prioriteres højere end investeringer i kollektiv trafik.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Infrastrukturen er alt for dårlig i Randers kommune. Det skaber store køer hver eneste morgen og hver eneste eftermiddag, når folk skal på arbejde. Blandt andet ved Randers bro. Jeg vil kæmpe for at løfte infrastrukturen i byen for bilisterne, og arbejde for flere gratis P-pladser. Men udover det er kollektiv trafik også meget vigtig, og den vil jeg selvfølgelig også kæmpe for. Hvis infrastrukturen bliver forbedret, så vil busserne også kunne køre bedre efter tidsplanen.

5 Kommunens indbyggere skal affaldssortere mere, end de gør i dag.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg synes allerede borgerne i Randers kommune gør meget for at sikre den bedst mulige affaldssortering. Eksempelvis er folk gode til at køre gamle ting og sager på genbrugspladsen.

6 Der skal afsættes flere penge til idrætsområdet i det kommunale budget.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det er vigtigt med midler til idrætsområdet, så vores børn og unge har et sted at dyrke deres fritidsinteresser med deres venner og familie. Og det skal være muligt i hele kommunen. Derfor skal vi prioritere området.

7 Der skal afsættes flere penge til kunst og kultur (udstillinger, koncerter etc.) i det kommunale budget.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Lokal kunst og kultur skal støttes bedre. Det gør godt for kommunen. Vi så også hvor stor en succes Watermusic var. Sådanne arrangementer og events, skal vi have flere af i Randers. Randers har også super dygtige kunstnere, og dem skal vi bruge når vi skal have lavet kommunal kunst, i stedet for folk udenfor Danmark, der ikke kender til lokalområdet.

8 Ressourcerne i min kommune bør fordeles, så en større andel går til socialt udsatte grupper, end det er tilfældet i dag.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Ja, socialt udsatte grupper bør tilføres flere midler end i dag. Det vil jeg kæmpe for.

9 Tilstedeværelsen af flygtninge udgør et problem frem for en ressource for lokalsamfundet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det er en rigtig stor økonomisk udgift. Udover det følger der en masse utryghed og kriminalitet med når kommuner modtager flygtninge.

10 Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil medføre en stigning i serviceniveauet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Ældreplejen hører bedst til i det offentlige. Jeg synes ikke, at det er en god ide at få private firmaer til at stå for hele eller dele af ældreplejen. Alt for mange eksempler fra andre kommuner, viser også at det firmaerne svigter borgerne. Et af de værste eksempler var Pleje plus fra Lolland kommune. Det må aldrig ske i Randers.

11 Der skal bruges flere penge i det kommunale sundhedsbudget på genoptræning, selvom det indebærer, at andre sundhedsområder får færre penge.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg synes bestemt ikke dette kan gøres op i enten eller. Selvom vi bruger flere midler på genoptræning, betyder det ikke at der bliver sparet på andre sundhedsområder. Hvis der er et behov for flere midler til genoptræningsområdet, vil jeg arbejde for, at de får de nødvendige midler. Genoptræningen er enorm vigtig for at patienten kommer bedst muligt videre.

12 Min kommune skal bruge flere penge på at nedbringe antallet af elever i klasserne.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi skal lytte til fagpersonalet på skolerne. Lærere, pædagoger, ledere, skolebestyrelser osv. Og mener de, at der er for mange børn i klasserne, så skal vi arbejde for at nedbringe elevtallet pr. klasse. Det handler om at de ansatte og børnene skal have de bedst mulige betingelser.

13 Det er for let at forblive arbejdsløs i min kommune.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Nej. Arbejdsløse gør i forvejen rigtig meget for at komme i job. Kommunen skal i stedet arbejde for at hjælpe den enkelte bedre. Folk har brug for forskellig hjælp, og det vil jeg arbejde for at de får. Der skal ikke drives heksejagt på ledige.

14 Kommuneskatten skal sættes ned.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Lige nu er der slet ikke råd til skattelettelser i kommunen. Lige nu skal vi fokusere på velfærd, skoler, daginstitutioner, vores børn og unge og de ældre.

15 Kommunens yderområder skal tilføres flere penge fra det kommunale budget, end det er tilfældet i dag.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Byrådet skal arbejde for hele kommunen, og ikke kun Randers by. Der skal ske udvikling i hele kommunen. Fra Langå til Havndal. Alle byer skal med i udviklingen. Kommunes yderområder er nøjagtigt lige så vigtige som Randers centrum.

16 Der skal bruges en større del af det kommunale budget på socialt forebyggende arbejde for at holde unge væk fra bander og kriminalitet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Kommunen gør i forvejen meget, og der er mange kommunale og offentlige tilbud man kan benytte sig af, hvis man vil væk fra den kriminelle løbebane. Jeg synes i stedet fokus skal være på at hjælpe ofrene og de forurettede bedst mulig videre.

17 Der bør bruges flere penge på at lave cykelstier, selvom dette vil medføre, at andre trafikområder får færre ressourcer.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der skal være bedre og flere cykelstier fra centrum af byen og ud til de mindre byer i hele kommunen. Det skal være muligt for alle i kommunen at komme rundt på cykel. Men selvom vi bygger flere og bedre cykelstier i kommunen, er det ikke ensbetydende med at vi skal spare på andre trafikområder.

18 Bevaring af naturområder skal i højere grad, end tilfældet er i dag, prioriteres over udstykning til erhvervsejendomme.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Randers kommune har en fantastisk natur, og den skal vi fortsætte med at være rigtig gode til at bevare.

19 Der bør bruges flere ressourcer på at skabe og tiltrække større kulturelle begivenheder (udstillinger, koncerter etc.) til kommunen.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Randers kommune har vist med blandt andet Watermusic, at vi som by og kommune sagtens kan afholde store begivenheder her i kommunen. Derfor vil jeg arbejde for at vi fortsat får større begivenheder her til kommunen.

20 Flere kommunale ressourcer bør bruges på en indsats i socialt udsatte boligområder.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Jeg vil kæmpe for at der tilføres flere ressourcer til børne- og ungeområdet. Især de svageste grupper skal vi hjælpe bedre. Det gør vi bedst ved at sætte tidligt ind i de udsatte familier, i udsatte boligområder.

21 Kommunen skal afsætte flere penge til, at flygtninge bliver en integreret del af lokalsamfundet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Flygtninge skal ikke integreres, de skal hjem igen. Flygtninge er her jo kun midlertidigt, indtil de igen kan vende tilbage til deres hjemland.

22 Jo mere velhavende de ældre er, jo mere skal de selv betale for ydelser, som tilbydes i den kommunale ældrepleje.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Alle ældre skal have den bedst mulige pleje. Det skal og må aldrig være pengepungen, der bestemmer, hvor god en service de ældre skal have.

23 Der skal bruges flere penge i det kommunale sundhedsbudget på sociale indsatser blandt sindslidende, selvom det indebærer, at andre sundhedsområder får færre penge.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

De sociale indsatser for sindslidende skal løftes, og det vil jeg kæmpe benhårdt for. Der skal flere midler til psykiatrien. Men selvom vi løfter psykiatrien, betyder det ikke at andre sundhedsområder bliver underprioriteret.

24 Der bør afsættes flere penge til at øge antallet af pædagoger i daginstitutionerne.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Der er alt for få pædagoger i daginstitutionerne, og det skal vi arbejde for at gøre noget ved. Pædagoger løber i forvejen alt for stærkt. De har brug for flere kollegaer. Og det vil jeg arbejde for at de får.

25 Kommunen skal afsætte flere penge til at tiltrække private virksomheder.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

En måde at gøre det på, er ved at fjerne dækningsafgiften. Derfor skal dækningsafgiften i Randers kommune fjernes! Randers skal være attraktiv for virksomheder, og derfor hjælper det ikke at have en afgift, som de ikke har på den anden side af kommunegrænsen.

26 Grundskylden skal sættes ned.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

For husejernes skyld synes jeg at grundskylden skal sættes ned.

Valgresultater

RV 2017 Personlige stemmer 2100 Dansk Folkeparti in total 56898

Mærkesager

  • Sundhedsområdet generelt
  • Hospitaler

Med kandidatens egne ord

Sikkerheden, trygheden og tilliden skal tilbage. Derfor vil jeg i Randers Byråd og Regionsrådet i Midtjylland kæmpe for at danske værdier bliver opretholdt, og at folk får den velfærd de fortjener.

Jeg vil arbejde for at:
-Halalkød forbydes på alle hospitaler og
i alle daginstitutioner. Danskere skal ikke
være tvunget til at spise religiøst slagtet
kød, som har været udsat for massiv
dyremishandling.

-Burka og niqab skal forbydes i arbejdstiden
for alle kommunalt og regionalt
ansatte. Det offentlige rum skal ikke være
fyldt med islamiske symboler.

-Religiøse særkrav aldrig må vinde indpas
i de danske skoler, daginstitutioner og på
offentlige arbejdspladser. Muslimske bederum,
kønsopdelt svømning eller fritagelse
fra undervisning grundet religion, må aldrig
blive en realitet i Randers Kommune.

-Randers skal være en attraktiv studieby
på samme måde som Aarhus og Aalborg.
Jeg vil kæmpe for at styrke uddannelsesmiljøet
i Randers.

-Ældreområdet skal opprioriteres.
Vores ældre medborgere fortjener at få
mere tid med hjemmeplejen, tilføres flere
ressourcer og tilbydes plejehjemsplads eller
ældrebolig i deres nærområde.

-Der tilføres flere ressourcer til børn- og
ungeområdet. Især de svageste grupper
skal vi hjælpe bedre.

-Der kommer flere varme hænder i det
offentlige. Det gælder både på hospitaler,
i børnehaver og i hjemmeplejen. Vi skal
have flere varme hænder for at vi kan få
trygheden tilbage, og de der har brug for
det, kan får den hjælp der er nødvendig.

Kandidaten på de sociale medier

Spørgsmål og svar

1 Det er i orden at spare på busruter med få passagerer.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det er med til at ødelægge lokalsamfund, når busruter bliver lukket i de små byer. Det går alt for hårdt ud over beboerne. Regionen er større end storbyerne. Jeg vil også kæmpe for lokalsamfundene.

2 Det akutte beredskab er i top - uanset hvor man bor i regionen.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Nej, der er for langt for dem der bor ude i yderkommunerne for eksempelvis akutbilen.

3 Grænsen for besparelser på sundhedsområdet i Region Midtjylland er nået. Eventuelle yderligere besparelser må findes på andre områder.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Direktørlønninger og de lukrative fratrædelsesaftaler skal laves om, så der kan der eksempelvis spares. Men vi kan ikke spare på læger, sygeplejesker og andet sundhedspersonale.

4 Der skal indføres mere brugerbetaling på sundhedsområdet for at finansiere flere og dyrere behandlinger i fremtiden.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Aldrig i livet.

5 Min region skal – efter svensk forbillede – arbejde for at indføre et gebyr på besøg hos praktiserende læge.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Aldrig i livet.

6 Regionen skal bruge flere penge på at få flere læger ud i yderområderne.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det er vigtigt med læger i yderområderne i regionen.

7 Hvis det offentlige indgår et tættere samarbejde med privathospitaler, vil det øge kvaliteten af sygehusvæsenet.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det mener jeg ikke. Vi skal i stedet fortsætte med at højne niveauet på de offentlige hospitaler.

8 De nye supersygehuse er en god løsning – selvom det betyder lukning af et antal af de mindre sygehuse.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det er godt at vi mange steder har samlet de bedste læger og eksperter, for folk der kommer på hospitalet med store skader eller svære sygdomme. Men for folk der kommer på hospitalet med mindre skader og mindre alvorlige sygdomme, er afstanden til hospitaler flere steder i landet blevet et problem.

9 Sygehusene skal i højere grad udlicitere støttefunktioner som vaskeri, rengøring, patienttransport, bygningsdrift mv. til private virksomheder.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Nej, de opgaver skal løses af det offentlige.

10 Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selvom det vil gå ud over det generelle serviceniveau.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det er rigtig vigtigt med et akutberedskab i yderområderne. Det kan ikke passe at fordi man ikke bor i centrum af de større byer, at man så ikke er dækket, hvis uheldet er ude. Men det skal selvfølgelig ikke ramme det generelle serviceniveau, på vores hospitaler og i psykiatrien.

11 Min region skal bruge flere penge på at finde, undersøge og rense forurenede grunde.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

12 Min region skal bruge flere penge på kollektiv trafik.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Kollektiv trafik er til gavn for alle. Både ældre, unge, skolebørn og familier. Derfor vil jeg kæmpe benhårdt for en bedre kollektiv trafik.

13 Min region skal arbejde for at finde løsninger, som gør det muligt at kunne lægge flere ungdomsuddannelser i tyndt befolkede områder, end tilfældet er i dag.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Vi bliver nødt til at opprioritere yderområderne i regionen. Udover det mener jeg Randers bliver underprioriteret. Eksempelvis kunne man med fordel flytte afdelinger fra Århus universitet til Randers.

14 Regionerne løser vigtige opgaver, som hverken staten eller kommunerne kan løse bedre.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Regionerne gør at ansvaret hele tiden skubbes frem og tilbage mellem stat, regioner og kommuner. Der bør kun være stat og kommuner. Lad os i stedet bruge pengene fra regionen på reel velfærd for borgerne.

15 Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Psykiatrien lider grundet for få midler. Det er et enormt vigtigt område inden for sundhedssystemet, og derfor skal det prioriteres højt. Alt for mange danskere har ondt i psyken, og det skal vi arbejde for at gøre bedre.

16 Regionen skal ikke efterleve regeringens krav om 2 procents effektivisering hvert år.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det har vi i Dansk Folkeparti heldigvis allerede fået fjernet :-)

17 Min region skal bruge flere penge på screeninger af raske mennesker i fremtiden.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det er et rigtig vigtigt redskab i kampen mod sygdomme som eksempelvis kræft. Jeg vil kæmpe for flere screeninger af raske mennesker i fremtiden. Det kan potentielt redde menneskeliv.

18 Private sundhedsforsikringer er gode, fordi de nedsætter ventetiden i det offentlige sygehusvæsen.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det burde ikke være størrelsen på folks pengepung, der afgør om folk får en bedre og hurtigere behandling.

19 Min region bør satse på vækst i de store byer, da dette er den bedste måde at få vækst i hele regionen.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Det er vigtigt med vækst i hele regionen.

20 Min region bør udstede flere tilladelser til råstofudvinding.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Ikke besvaret

21 Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Sådan kan det ikke gøres op. Vi skal prioritere begge dele.

22 Min region skal arbejde for at kunne detailstyre de enkelte ungdomsuddannelser mere, end den aktuelle lovgivning giver mulighed for.

Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig

Ungdomsuddannelserne skal have frihed til at forme skolen, så det passer til deres elever, men det nytter ikke noget hvis to ens uddannelser i hver sin by, underviser eleverne i noget helt forskelligt.

Politiske hverv

2018 - nu

Folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Dansk Folkeparti

2018 - nu

Byrådsmedlem Randers Kommune, Dansk Folkeparti

2018 - nu

Medlem af Beskæftigelsesudvalget Randers Kommune, Dansk Folkeparti

2018 - nu

Medlem af Landdistriktsudvalget Randers Kommune, Dansk Folkeparti

Uddannelse

Lager- og logistikoperatør Aarhus Tech

Erhvervserfaring

Lager- og logistikoperatør

Data på denne side er indsamlet i samarbejde med

Kandidater i Østjyllands Storkreds

Kandidater i Vestjyllands Storkreds