Østjyske erhvervsfolk frygter genvalg af Trump: - Han gør markedet usikkert

Genvalg af Trump som USA’s præsident skaber frygt blandt flere østjyske erhvervsfolk. Ekspert vurderer, at et genvalg kan få afgørende betydning for erhvervslivet.

Det amerikanske valg buldrer derudaf med den ene historie efter den anden om Trump, Biden, svingstater og meget mere.

En ting, der må siges at være kendetegnende for dette valg, er usikkerhed. Usikkerhed om svingstater, usikkerhed om stemmemetoder og sågar usikkerhed om, hvorvidt et endeligt resultat skal for en højesteretsdommer, inden det kan godkendes.

Og netop usikkerhed er der flere østjyske erhvervsfolk frygter, hvis Donald Trump igen bliver valgt som præsident for USA.

- Med Trump som præsident ved man ikke, hvad der sker, og det er svært at arbejde i usikre omgivelser. Det er besværligt, og der er ingen virksomheder, der ønsker usikkerheder, siger Lars Nielsen fra Lystrup, der de seneste otte år har været bosat i USA som direktør for sportsforretningen Select Sport, til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Amerikansk valg-afgørelsen nærmer sig, og østjyderne holder vejret.

”Grøn omstilling i USA er afgørende”

Kim Lehmann er administrerende direktør for virksomheden Kamstrup i Stilling, og netop i den virksomhed holder man et vågent øje på det amerikanske præsidentvalg.

- Det er noget, vi grundlæggende følger med i, fordi vi har en fabrik i USA, og det er et afgørende stort marked for os med rigtig gode vækstpotentialer. Så vi kigger selvfølgelig alle sammen med på, hvad der sker, siger Kim Lehmann til TV2 ØSTJYLLAND.

Virksomheden åbnede i 2018 en fabrik i USA og siden da, er de vækstet med 30 procent om året på det amerikanske marked.

Men selvom det er lykkedes at vinde ind på markedet under Donald Trump, så håber direktøren stadig på en sejr til Joe Biden.

- Det, der har stor indflydelse for os, er, hvor meget der bliver investeret i infrastruktur, og der vil jeg sige, at det at have den grønne omstilling er afgørende, og så selvfølgelig er den ene præsident lidt mere på den bæredygtige side, end den anden er, så den vej rundt har det en indflydelse, siger Kim Lehmann.

Ekspert bekræfter bekymring om usikkerhed

Ifølge Philipp Schröder, der er professor i økonomi på Aarhus BSS, så er de østjyske virksomheders bekymring reel.

- Hvis Trump fortsætter, så får vi øget usikkerhed både på det amerikanske marked og på det globale marked. Det er gået godt for vores salg til USA de seneste år på trods af Trump, men det har at gøre med en generel økonomisk udvikling i USA, siger han til TV2 ØSJTYLLAND.

Han fortæller også, at Trump-administrationen piller ved grundspillereglerne inden for international samhandel. Det er blandt andet problematisk, da danske virksomheder gerne vil have sikkerhed både omkring dollarkursen og handelsregimet, når de skal positionere sig på det amerikanske marked.

- Der kan i princippet sagtens fortsat være vækst for nogle danske virksomheder, hvis Trump fortsætter, men grundlæggende er du som virksomhed afhængig af et stabilt handelssystem, siger han og fortsætter:

- Man vil så at sige gerne have en dommer på fodboldbanen, men hvis Trump-administrationen fortsætter, så er dommeren fraværende, fordi hele Verdenshandelsorganisationen står lidt vakkelvornt lige nu, og hvis det kommer til at fortsætte i fire år endnu, så bliver vores afsæt både i USA og resten af verden truet af det.

Birgith Hansen ny

play 76-årige Birgith kan ikke længere komme med bussen

2d2a249e-7f1c-4f48-ab8c-19b00de78032

Harald Nyborg advarer mod gamle affugtere, der kan bryde i brand

20210121-172854-L-1920x1280we

Den nye og mere skånsomme næsetest er ankommet - her kan du snart blive testet

Billede 01.03.2021 kl. 22.13

Vil ikke flytte renseanlæg alligevel: - Selvfølgelig skal vi tænke os om

010321 Hestevelfærd 2 VTR 1930.00_00_54_16.Still001

play Regeringen vil lempe dyrevelfærdsloven: På grænsen til dyreplageri, mener dyrlæge

Skærmbillede 2021-03-02 kl. 06.02.51

Dysten er i gang - byer kæmper om de mest aktive borgere