Yes! 16 grader forude
Flot påskevejr afløses af endnu mere varme
Også i de kommende dage er der gode muligheder for at rykke udendørs og nyde solen på terrasser og fortovscaféer.
Ifølge TV 2 Vejret har vi i løbet af de seneste dage med høj sol kun fået en lille forsmag på det lune forårsvejr, der venter lige rundt om hjørnet.
I løbet af den kommende periode vil dagtemperaturerne langsomt kravle opad, indtil de kulminerer på torsdag.
- Det begynder at ligne et rigtigt forår med stigende temperaturer. Torsdag kan vi - hvis solen når igennem - komme helt op på 16 grader, siger TV 2 Vejrets Andreas Nyholm i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt lørdag aften.
De flotte temperaturer i påsken har i øvrigt fået bøgen til at springe ud flere steder - blandt andet i Riis Skov i Aarhus.
I videoen øverst i artiklen kan du se den østjyske vejrudsigt for de kommende døgn.