Wilbek udtager tre Silkeborg-spillere til EM-truppen

Bjerringbro-Silkeborg er godt repræsenteret i den bruttotrup, landstræner Ulrik Wilbek har udtaget til EM-slutrunden.

Ved EM-slutrunden i Østrig i januar skal det danske håndboldlandshold forsøge at forsvare
EM-guldet fra for to år siden.

Ulrik Wilbek har udtaget en bruttotrup på i alt 28 spillere. Heraf er de tre fra Silkeborg, nemlig venstrebacken Mathias Madsen samt højrebackerne Mads Ø. Nielsen og Simon W. Kristiansen.

Danmark skal møde værterne fra Østrig den 19. januar i den første kamp ved EM.