White udtaget til landsholdet
Hvis AGF?s Jeremiah White kommer på banen, får han sin debut for det amerikanske landshold.
2. jan 2008, kl. 09:42
Mere end 30 dage gammel
AGF's amerikaner, Jeremiah White, er blevet udtaget til det amerikanske landshold.
Amerikaneren blev forbigået i oktober, da det amerikanske landsholds træner udtog truppen, der skulle møde Schweiz, men nu er han altså med i den trup, der skal møde Sverige i en træningskamp den 19. januar.
Allerede i morgen skal den lille amerikaner møde i træningslejr i det nationale træningscenter i Carson, Californien, skriver jp.dk.
White er ikke den eneste superligaspiller, der er blevet udtaget.
Også AaB's Danny Califf står på trænerens officielle liste, og det har han gjort adskillige gange tidligere.