Wammen tilbage i Århus
Efter en uge på ferie vendte borgmester Nicolai Wammen (S) mandag til aften tilbage til Århus og en bydel med store problemer.
Det var første gang Nicolai Wammen udtalte sig om urolighederne, og han gav ikke plads til forklaringer.
- Der er ingen undskyldning, for det helt meningsløst, det vi har set de sidste par dage, sagde han i et direkte interview i TV 2 | ØSTJYLLAND's udsendelse kl. 19.30.
Borgmesteren har indkaldt byens rådmænd og alle myndigheder til et møde i morgen, tirsdag. Her skal den hidtidige indsats evalueres, og det skal diskuteres, om der skal iværksættes yderligere initiativer.
Borgmesteren tror dog på baggrund af de seneste par dage, at urolighederne er ved at ende, men fastholder, at området stadig skal være under opsyn.
- Vi må ikke tage den med ro endnu. Der er en samlet og stærk indsats, og den vil fortsætte, sagde Nicolai Wammen.
Wammen afviste ikke, at det kan blive nødvendig at tvangsfjerne nogle af de unge uromagere.