Vrede forældre bag ny privatskole
Forældre i Brabrand vil oprette ny privatskole i protest mod Århus Kommunes planer om at lægge to folkeskoler sammen.
Hvis Århus Kommune gør alvor af de aktuelle planer om at lægge Engdalskolen og Sødalskolen i Brabrand sammen, vil en gruppe utilfredse forældre fra Engdalskolens område straks oprette en ny privatskole.
Det siger Per Hjerrild, en af intiativtagerne bag foreningen Brabrand Privatskole, til TV2 | ØSTJYLLAND.
Forældrene frygter for kvaliteten af deres børns skolegang, hvis de nuværende to folkeskoler bliver slået sammen til én med en relativ høj andel af tosprogede børn.
I dag er 21 procent af eleverne i Engdalskolen tosprogede, og det giver efter forældrenes mening en god balance i forhold til de rent dansk-sprogede børn.
Men hvis skolen bliver lagt sammen med den mere indvandrer-prægede Sødalskolen, vil andelen af tosprogede børn komme op på 37 procent. Og det er for meget, mener forældrene.
Se mere i aftenens udsendelser på TV2 | ØSTJYLLAND.
Læs også Privatskoler" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15156">Privatskoler vinder frem.