Voksne skal læse og regne bedre
Århus Tekniske Skole med i forsøg med ord- og regneværksteder for voksne med kort uddannelse.
Voksne med problemer med at læse og regne godt nok kan fremover få hjælp på Århus Tekniske Skole.
Skolen er en af i alt syv uddannelsesinstitutioner rundt om i Danmark, hvor der som et forsøg de næste fire år skal være såkaldte ord- og regneværksteder.
Værkstederne er et tilbud til voksne, som har behov for at få forbedret deres læse- og regnefærdigheder for at kunne gennemføre en efteruddannelse.
- Mange kortuddannede voksne har brug for at blive bedre til at læse, skrive og regne. Det er nødvendigt for at kunne fatholde en tilknytning til arbejdsmarkedet i en tid, hvor der konkurreres globalt, siger undervisningsminister Bertel Haarder, som har godkendt forsøget.