Viser ikke hensyn til vejarbejdere

Flere hundrede bilister kørte alt for hurtigt, da politiet i dag foretog fartkontrol på motorvejen ved Hørning.

Mange østjyske bilister bekymrer sig tilsyneladende ikke ret meget om de vejarbejdere, der udfører deres job på stærkt trafikerede veje.

Politiet foretog i dag fartkontrol på motorvejen ved Hørning, hvor vejarbejdere i øjeblikket er i gang med lægge ny asfalt . Selv om bilisterne tydeligt bliver advaret om, at der er vejarbejde, og at de derfor kun må køre 70 km/t, måtte politiet konstatere, at flere hundrede bilister kørte alt for hurtigt.

Ud af de i alt 1588 bilister, der passerede fartkontrollen, kørte de 441 for stærkt, og de vil nu blive præsenteret for en fartbøde. Hastigheds-rekorden tilfaldt en bilist, der blev mål til at køre 139 km/t - dobbelt så meget som det var tilladt.

TV 2 | ØSTJYLLAND har mere om østjydernes trafikmoral i aftenens udsendelser.