Villumsen bliver midlertidig politisk ordfører for Enhedslisten

Nikolaj Villumsen er ny politisk ordfører for Enhedslisten, mens Pernille Skipper er på barsel

Fra i dag, tirsdag, hedder Enhedslistens politiske ordfører Nikolaj Villumsen.

Helt som ventet har partiets folketingsgruppe valgt at konstituere udenrigsordføreren som politisk ordfører, mens Pernille Skipper er på barsel.

- Jeg vil kaste alle kræfter ind i at sætte en solidarisk og grøn dagsorden, siger Nikolaj Villumsen, der er valgt i Østjyllands Sotrkreds, i en pressemeddelelse.

- Regeringen mener, at vejen frem for Danmark er at bruge milliarder på skatterabatter - med klart mest til de rigeste. Jeg er meget uenig. Jeg synes, vi skal have et mere lige Danmark.

Pernille Skipper afbryder dog sin barsel i nogle uger for at deltage i valgkampen op til kommunalvalget 21. november. Derefter går hun på barsel igen i december og januar.

Det er den 51-årige Jesper Kiel, der vikarierer for Pernille Skipper i Folketinget. Han er medlem af byrådet i Svendborg og folketingskandidat på Fyn - og har også tidligere været vikar i Folketinget.

Enhedslisten har som eneste parti i Folketinget ikke en partiformand- eller leder. Det er derimod den politiske ordfører, der tegner partiets linje i medierne og partilederdebatter.

Pernille Skipper overtog posten i maj 2016 fra Johanne Schmidt-Nielsen, der på grund af partiets rotationsprincip ikke kan genopstille ved næste folketingsvalg.

Skipper har været medlem af Folketinget siden 2011. Den 33-årige politiker er gift med journalisten Oliver Routhe Skov.

IMG_3118

playSkrædder bad om hjælp - nu deler tusindvis hans besked

IMG_1615

Over 7000 har skrevet under på Rikke og Kathrines forslag

børnehave

Forældre takker borgmester for særlig besked

Vaccine dosis.

Vaccinationer udsat: Frontpersonale på COVID-19 afsnit får ikke andet stik som planlagt

Liv Thomassen kunne endelig blive konfirmeret, efter covid-19 havde gjort det umuligt i maj måned.

Mange konfirmationer udskydes: Sådan ser det ud i din kommune

test corona covid-19

33 smittede danskere har fået falsk negativ test i Dubai