Ville filme nøgne piger i badeland
Mand stak af fra Djurs Sommerland, efter personalet havde taget ham i at lure ved kvindernes omklædningsrum.
25. aug 2006, kl. 09:10
Mere end 30 dage gammel
Det lykkedes i går en mand at stikke af i huj og hast fra Djurs Sommerland, efter personalet havde taget ham i et forsøg på at lure og videofilme ved pigernes og kvindernes omklædningsrum ved parkens badeland.
Manden havde foruden et videokamera medbragt en træplade, som han kunne gemme sig bag, og hvori var et hul til at kigge igennem.
Vagthavende hos Grenaa Politi forventer, at politiet finder frem til manden ud fra billeder fra forlystelsesparkens overvågnings-kameraer og en mistanke om, hvem han er.
Manden kan se frem til en sigtelse for blufærdighedskrænkelse eller forsøg på samme.