Vil tiltrække biotek-firmaer
Århus Kommune bevilger et millionbeløb for at omsætte biotek-forskning til nye arbejdspladser.
1. mar 2004, kl. 12:58
Mere end 30 dage gammel
Det bioteknologiske forskningsmiljø i Århus Kommune skal nu også til at gøre nytte for byens erhvervsliv.
Århus Kommune bevilgede i dag 1,4 millioner kroner til at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og forskningsmiljøet inden for det biotekniske område.
- Vi har forskning på internationalt niveau i Århus, men idéerne bliver primært brugt af københavnske eller internationale virksomheder. Med denne bevilling vil kommunen gerne hjælpe til, at vi beholder et par af de gode idéer i regionen, siger chefen for Århus Kommunes erhvervsafdeling, Michael Bruun, til Ritzau.