Vil skaffe nye betjente

Politiet i Silkeborg holder et hvervemøde for at skaffe nye ansatte.

Silkeborg Politi vil gerne have flere til at trække i de blå politiuniformer.

Politiet har derfor arrangeret et specielt hvervemøde, der skal give interesserede et indblik i, hvad det vil sige at være politibetjent.

Ifølge vicepolitikommissær Mogens Rubech er alle som udgangspunkt velkomne, men han gør dog opmærksom på, at man skal opfylde visse krav for at blive optaget på politiskolen.

Ansøgerne skal være mellem 21 og 29 år gamle og have en uplettet straffeattest. Derudover skal mandlige ansøgere være mindst 177 centimenter, mens kravet til en kvinderne er 165 centimeter. Alle ansøgere skal have et godt helbred, kunne svømme samt have et kørekort.

Hvervemødet finder sted på politigården i Silkeborg næste onsdag.