Vil have undersøgelse om straf-rabat
Forsvarer i århusiansk rockersag kræver undersøge undersøgelse af, om hovedvidne har fået ulovlig strafnedsættelse.
En ankesag, som inkluderer tre Hells Angels-rockere begyndte i formiddags ved retten i Århus. Det fortæller P4 Østjylland.
De tre rockere har fået ni års fængsel for et skyderi ved en McDonaldsrestaurant i Århus. Deres dom bygger især på, at en fjerde rocker, Kenneth Nielsen har vidnet imod dem.
En af tre dømte rockeres forsvarer, Michael Juul Eriksen, kræver nu en undersøgelse af, om Kenneth Nielsen har fået et ulovligt løfte ved den oprindelige retssag.
Han vil have efterforsket, om Kenneth Nielsen blev lovet en form for rabat på sin strafnedsættelse, inden han afgav sin forklaring.
Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen pointerer, at en sådan aftale kan være ulovlig, fordi man så kan betvivle Kenneth Nielsens troværdighed.
Anklager i sagen, Rikke Hyttel, støttede ved dagens retsmøde, at der blev iværksat en undersøgelse.
Kenneth Nielsen har selv tidligere afvist, at han har diskuteret strafnedsættelse med politiet som tak for, at han har været åbenmundet om rockermiljøet.
Den 20-årige tidligere rocker Kenneth Nielsen skal vidne i morgen.
/Ritzau