VIDEO: Postnord Danmark Rundt sluttede i Østjylland
I anledning af Aarhus Kulturhovedstad 2017 sluttede etapeløbet Postnord Danmark Rundt i år i Østjylland
16. sep 2017, kl. 21:02
Mere end 30 dage gammel
Normalt er det på Frederiksberg i hovedstaden, at cykelløbet Danmark Rundt slutter, men i år var der brudt med traditionerne.
Aarhus fik nemlig i anledningen af Kulturhovedstad 2017 afslutningen på det danske etapeløb til byen. Dagens etape startede på Havnepladsen i Ebeltoft foran Fregatten Jylland.
Herfra cyklede rytterne gennem Østjylland, hvor de blandt andet kom igennem Rønde, Løgten og Stilling, inden de skulle ud på syv omgange i det sydlige Aarhus.
Etapen blev vundet af tyske Maximilian Walscheid fra Team Sunweb.
den samlede vinder af årets udgave af Postnord Danmark Rundt blev danske Mads Pedersen fra Trek-Segafredo.