Vestas får ordre i Tyrkiet
Skal bygge møller til to eksisterende parker
Vindmøllekoncernen Vestas med hovedsæde i Skejby og afdelinger i blandt andet Randers og Hammel har fået en lille ordre til Tyrkiet i forbindelse med på udvidelsen af to eksisterende vindmølleparker.
Aftalen blev underskrevet i overværelse af handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF), der er Tyrkiet i forbindelse med et eksportfremstød for grøn teknologi og vedvarende energi.
Det er tale om to projekter som samlet lyder på syv møller med en kapacitet på i alt 21 MW. Ordren har en samlet værdi af 15 millioner euro.
Møllerne bliver afskibet i august og installeret i september i år.
Kunden er Agaoglu Holding, der er aktiv inden for energisektoren med investeringer på områder med vind, hydroelektrisk og geotermisk energi.
Selskabet har et mål om at realisere en installeret kapacitet på 1000 MW vindenergi inden udgangen af 2015, hvoraf de 492 MW allerede er installeret.