Vejrprognose: God vind til cyklisterne
Se, hvad vejret har at byde på de kommende fem døgn
Hvis du går og overvejer, om du skal tage bilen, bussen eller cyklen på arbejde tirsdag, så skulle du måske vælge sidstnævnte.
"Jernhesten" kan være et godt valg, lyder det fra vejrvært på TV 2 | VEJRET Andreas Nyholm, som melder om en blæsende start på ugen.
Tirsdag vil være en dag med jævn til frisk vind. Det vil sige, at der kommer til at blæse op mod 11 meter i sekunder, og det giver altså lidt ekstra skub i sadlen - under forudsætning af, at der selvfølgelig er medvind på cykelstierne.
- Lidt blæsende, men nok fint nok, hvis man skal af sted på cyklen, konstaterer Andreas Nyholm om vejrudsigten for tirsdag.
Hjælp til at overleve: 90 år gammelt træ mistede sin tvilling
Tirsdag bliver samtidig mest tør og en anelse overskyet. Der kan være risiko for regn eller slud i løbet af dagen. Temperaturerne vil ligge på mellem tre og fem graders varme.
Sådan bliver billedet også ugens kommende dage. Jo tættere på weekenden vi kommer, jo større er chancen for tørvejr og lidt solskin, fortæller vejrværten.
Se, hvordan vejret bliver lige, hvor du bor i den østjyske femdøgnsprognose i videoafspilleren øverst i artiklen.