Vejret: Mulighed for sne lørdag
Der er ikke meget at lune sig på i vejrudsigten
Det ser ud til, at vinteren for alvor har bidt sig fast i Østjylland.
Den kulde, vi oplever i øjeblikket, kommer formentlig til at fortsætte et godt stykke tid endnu.
Ifølge TV 2 Vejret er der udsigt til, at vi helt frem til slutningen af næste uge må finde os i frostgrader næsten døgnet rundt. Mandag og tirsdag kan temperaturerne dog lige akkurat nå op over frysepunktet i dagtimerne.
I morgen, lørdag, er prognoserne en smule usikre. Ifølge TV 2-vejrvært Lone Seir er der mulighed for, at det kommer til at sne i Østjylland.
Kold weekend i vente: Salt på vejene kan miste sin effekt
- Det er et lille intenst lavtryk. Hvis det tager en østlig bane, får hele regionen i morgen snevejr - fem til ti centimeter kan der komme. Tager lavtrykket en vestligere bane, så er det kun den vestlige del af regionen, der får sne, siger Lone Seir i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt fredag aften.
Se lørdagens østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.