Vejret: Kulde, sol og mulighed for sne
Tirsdag bød på høj sol mange steder i Østjylland
Tirsdag bød på sol og forårsfornemmelser mange steder i Østjylland, men i løbet af ugen skifter vejret, og der kan være en smule sne på vej.
Natten til onsdag bliver en kold omgang, og det vil også være frostvejr onsdag morgen. Men i løbet af dagen bliver det ligesom i dag med temperaturer over frysepunktet og sol.
Torsdag derimod ser ud til at blive en gråvejrsdag.
- Torsdag kommer der et lavtryk op fra syd, og sidst på dagen begynder det også at sne, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.
Natten mellem torsdag og fredag bliver med minusgrader. Fredag ser ud til at byde på tørvejr, mens der kommer regn til Østjylland i weekenden, hvor temperaturen dog stiger til seks grader.
Du kan se hele vejrudsigten for de kommende dage i videoen øverst på siden.