Vejret: Gråt, gråt, gråt
Måske får vi solen at se i weekenden
17. nov 2014, kl. 17:16
Mere end 30 dage gammel
De grå skyer har tilsyneladende ikke tænkt sig at slippe deres tag over den østjyske himmel foreløbig.
I hvert fald er der ikke ret mange solstrejf at få øje på i vejrudsigten for de kommende dage.
Ifølge TV 2 Vejret fortsætter det gråvejr, der efterhånden har stået på i flere uger, lidt endnu.
Tirsdag tegner til at blive den dårligste dag rent vejrmæssigt. Her er der udsigt til, at de grå skyer ledsages af en del regn. Senere på ugen slipper vi formentlig for regnbygerne samtidig med, at blæsten bliver knap så hård.
Den helt store vejrmæssige ændring finder formentlig sted lørdag, hvor der igen er udsigt til solskin - omsider!
Se den østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.