TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Samfund Østjylland

Veganere protesterer ved flere gårde på Økodag

Økodag "Disneyficerer" dyrene, mener vegansk aktivistgruppe.

Mælk er hverken bæredygtigt, dyrevenligt eller nødvendigt at indtage, lyder det fra den veganske aktivistgruppe Vegan Change.
Mælk er hverken bæredygtigt, dyrevenligt eller nødvendigt at indtage, lyder det fra den veganske aktivistgruppe Vegan Change. Foto: Morten Nordström
  • Sten Brøgger
    Sten Brøgger
    Journalist
    Lokalreporter i Østjylland Kommune
14. apr 2019, kl. 07:42
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter en vinter i staldene får køerne i det økologiske landbrug søndag klokken 12 lov at springe ud på frisk græs.

Det sker på Økodag - en årlig begivenhed, hvor økologiske landbrug viser deres kvæg frem og forsøger at fortælle om deres hverv.

Dette sker dog ikke uden protest. Veganere fra den aarhusianske aktivistgruppe Vegan Change har således arrangeret protester på de økologiske gårde Hjortsminde ved Silkeborg og Krogsagergård ved Randers.

Sidste år demonstrerede veganere blandt andet ved økodag i Them-
Sidste år demonstrerede veganere blandt andet ved økodag i Them- Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Forbrugere ledes bag lyset

Aktivistgruppen mener, at Økodag er én stor Disneyficering af dyrene i landbruget, og Vegan Change vil gerne gøre forbrugerne opmærksomme på, at der en bagside. 

- Vi gør det for dyrene. Vi får ikke noget ud af det personligt andet et gøre opmærksom på, at det er en hæslig industri. Økodag anses som en stor festdag, men vi anser dagen som et show og et reklamefremstød, siger veganer og talsperson for demonstrationen på Krogsagergård Sophia Nox.

Det er at male et skønbillede af industrien, når man kun ser køerne springe glade rundt, og Økodag leder velmenende forbrugere og deres børn bag lyset, lyder det.

- De ser ikke, at køerne går rundt i komøg resten af året, eller at de bliver nedslidt af al den mælk, de skal producere. De ser ikke, når kalv og mor bliver adskilt efter 24 timer, eller når malkekøer sendes til slagtning og får en boltpistol for panden og en kniv for struben, siger Sophia Nox til TV2 ØSTJYLLAND.

Mælk er inficeret med lidelse, stod der på det banner, de veganske protesterende sidste år havde medbragt til en gård i Them ved Silkeborg.
Mælk er inficeret med lidelse, stod der på det banner, de veganske protesterende sidste år havde medbragt til en gård i Them ved Silkeborg. Foto: TV MIDTVEST

Et respektabelt projekt

Det er Økologisk Landsforening, der står bag Økodag, og én ting kan fællesskabet for økologiske landmænd og Vegan Change blive enige om: På Økodag ser man køerne, hvor de er gladest.

Formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, byder veganerne velkomne.

- Det er deres klare demokratiske ret, men derudover er vi optaget af den dag, som tusindvis af mennesker kommer ud for at opleve, og det er vores fokus, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi mødes og stiller os på offentligt område og holder en stille protest for dyrene, lyder det fra talsperson for demonstrationen på Krogsagergård Sophia Nox.
Vi mødes og stiller os på offentligt område og holder en stille protest for dyrene, lyder det fra talsperson for demonstrationen på Krogsagergård Sophia Nox. Foto: Morten Nordström

Fredelig protest

Per Kølster mener, at modsætningerne mellem veganere og Økologisk Landsforening bliver mere udstillede, end de er i virkeligheden.

- Det projekt, veganere har gang i, er dybt respektabelt. Det er fint, at de har et kritisk blik på landbruget. Jeg har dog svært ved at forestille mig landmænd stille sig op og demonstrere ved en festdag for veganere. 

VIDEO: Her kommer køerne klokken 12 på græs i Havndal ved Randers. Videoen er fra 23. april 2017.

Det er ifølge Sophia Nox fredelige demonstrationer, der udfolder sig på Økodag.

- Vi mødes og stiller os på offentligt område og holder en stille protest for dyrene. Vi snakker med folk, hvis de vil have en snak med os, men ellers så foregår det meget stille og roligt, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

I alt afholder Vegan Change fire protester landet over på Økodag. Ud over Hjortsminde og Krogsagergård kan man også finde veganere ved de økologiske gårde Nørengen i Nordjylland og Kirke Hyllinge ved Roskilde.

Over årene er Økodag blevet en større og større folkelig begivenhed. Økologisk Landsforening vurderer, at flere end 200.000 danskere er med, når køerne danser.

facebook twitter mail

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • uheld e45 300123

    Lastbilchauffør fik ildebefindende på motorvej

  • Malou Juul
    Samfund

    Malou frygtede fremtiden: - Jeg har følt mig dum og flov

  • sophia evald jobkollegiet
    sophia evald jobkollegiet
    Samfund

    Sophia ser helt almindelig ud - alligevel kommer hun aldrig til at bo alene

  • dronning margrethe aarhus
    dronning margrethe aarhus
    Royalt

    Dronningen kommer på besøg i Østjylland

  • stalker
    stalker
    Samfund

    Antallet af brud på tilhold er på himmelflugt

  • elmer møller
    Sport

    19-årig får chancen på landsholdet

  • volleyball søstre
    volleyball søstre
    Sport

    Bold i blodet: 3 søstre spiller på samme hold

  • Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Sundhed

    Han skød med skarpt mod Christiansborg: Nu svarer Mette Frederiksen

  • strand
    strand
    Vejr

    Perfekt vejr til gåture

Mere Samfund

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok