Værft vil bygge containerskibe
Århus Værft forhandler om en stor ordre om byggeri af containerskibe.
10. mar 2005, kl. 13:15
Mere end 30 dage gammel
Århus Værft er godt på vej til at få en kæmpeordre ind ad døren. Hvis ordren kommer i hus, betyder det, at der igen skal bygges store skibe på Århus Havn.
Århus Værft blev anlagt på ruinerne af Århus Flydedok, der gik konkurs i 1999. Indtil nu har virksomheden udelukkende taget sig af reparationer af skibe og byggeri af lystyachter i luksusklassen.
Hvis værftet får ordren, skal der sandsynligvis ansættes flere hundrede nye arbejdere.