Væltet træ aflyser tog
DSB aflyser tog mellem Aarhus og Fredericia
12. jan 2015, kl. 17:15
Mere end 30 dage gammel
Et væltet træ ved Børkop betyder, at DSB må aflyse regionaltog mellem Aarhus og Fredericia. Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
BaneDanmark har folk i gang med at fjerne træet, men de ved endnu ikke, hvornår regionaltogene igen kan køre normalt.
DSB har mandag bestilt busser mellem Vejle, Brejning, Børkop og Fredericia. Busserne vil køre fra Vejle i minuttal 35 og fra Fredericia i minuttal 45.
Der er stadig ét spor farbart, så InterCity- og InterCityLyntogene kører fortsat. InterCitytogene mod Aarhus standser dog ekstra i Hedensted i minuttal 35, mens InterCityLyntogene mod Fredericia, standser ekstra i Hedensted i minuttal 04
Rejsende må dog forvente forsinkelser, lyder det fra DSB.