Væddeløbsbane i dyb krise
Jydsk Væddeløbsbane i Århus er i økonomisk krise. Ledelsen beder om hjælp.
5. mar 2009, kl. 07:16
Mere end 30 dage gammel
Jydsk Væddeløbsbane (JVB) i Århus er i så store økonomiske problemer, at banen nu er nødt til at gå rundt med hatten, skriver Århus Stiftstidende.
Banens ledelse har således bedt Hestesportens Finasieringsfond (HFF) om økonomisk hjælp, så man også i den nærmeste fremtid kan få tingene til at hænge sammen.
Jydsk Væddeløbsbane har akut brug for flere penge for at overleve, da der fortsat ikke er fundet en afklaring i en verserende sag mod forsikringsselskabet Tryg.
Selskabet ønsker ikke at udbetale hele det beløb, Jydsk Væddeløbsbane mener, de er berettiget til i erstatning for en gaseksplosionsulykke på banen for mindre end to år siden.