Væbnet post-røveri i Silkeborg
Røver iført kedeldragt og tophue truede med pistol, da han fredag begik røveri mod postkontor på Vestergade i Silkeborg.
Røveriet fandt sted ved 11.15-tiden fredag formiddag, hvor røveren truede sig til et endnu ukendt pengebeløb.
Efter røveriet forsvandt han gennem gennem Bios Gård og tværs over Hostrupsgade, hvorefter han løb ind i Apotekergården.
Det er uvist, om manden forsvandt videre til fods, eller om han flygtede fra stedet i en parkeret bil.
Manden var under røveriet iført en mørkeblå Kansas-heldragt. Politiet mener derfor, det er overvejende sandsynligt, at vidner har lagt mærke til ham i bybilledet umiddelbart før eller efter røveriet.
Gerningsmanden er sandsynligvis mellem 30 og 35 år gammel og mellem 180 og 185 centimeter høj.
Midt- og Vestjyllands Politi i Silkeborg hører gerne fra personer, der har informationer i sagen.
Røveriet fandt sted på postkontoret på Vestergade i Silkeborg Midtby:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=Vestergade+33+silkeborg&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.196227,28.498535&ie=UTF8&t=h&hq=&hnear=Vestergade+33,+8600,+Silkeborg&ll=56.167239,9.543772&spn=0.003441,0.010986&z=16&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort