V-kritik af LO-aftale
Venstres borgmesterkandidat i Randers er oprørt over, at venstrefløjen får økonomisk støtte af LO mod at gennemføre særlige mærkesager
Fagforbundet LOs afdeling i Randers har forud for kommunalvalget den 17. november indgået en valgaftale med Socialdemokratiet, SF og Beboerlisten i Randers Byråd. En aftale der får hårde ord med på vejen af Venstres lokale borgmesterkandidat, Anders Buhl-Christensen:
- Det er noget nyt i dansk politik, at man køber et parti, og får en garanti for, at de gennemfører ens synspunkter. Det har borgerne behov for at vide.
LO Randers yder et økonomisk støttebeløb til partiernes valgkamp, og til gengæld forpligter partierne sig til at gennemføre en række synspunkter, som de sammen med fagforbundet har udarbejdet.
Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND tirsdag.