Ustadigt vejr, men med gode chancer for sol
De kommende dage byder på både lunt og solrigt vejr, men også regnbyger
15. sep 2015, kl. 22:42
Mere end 30 dage gammel
Onsdag byder på lunt vejr med temperaturer på op til 16-17 grader.
Det bliver overvejende tørt først på dagen, men ud på eftermiddagen vil der komme flere og flere skyer, og de indeholder regn.
Vejret ser ud til at fortsætte på samme måde dagene efter i morgen:
- På trods af, at det er ustadigt, så er der ret gode chancer for, at vi, alle dagene, kan komme op i nærheden af 17-18 grader, siger TV 2 Vejrets Peter Tanev i dagens vejrudsigt.
- Til gengæld er der også en byge eller to de fleste af dagene, tilføjer han.
I weekenden kan vi dog forvente, at der vil være længere mellem bygerne.
Om natten vil temperaturerne ligge på 10-12 grader.
Se hele vejrudsigten øverst på siden.