Urene stilles tilbage - men vinteren lader vente på sig

Meget tyder på, at danskerne går nogle måneder i møde, hvor vejret bliver mildt, men vådt og blæsende

Der er en hel time ekstra i døgnet, når de østjyske ure, og urene landet over generelt, natten til søndag bliver stillet tilbage.

Dermed er der udsigt til en times ekstra søvn for de fleste danskere, mens landets natarbejdere formentlig må forberede sig på en nat, hvor tiden går ekstra langsomt.

Men selvom vi nu siger farvel til sommertid og skifter til vintertid, er der ikke meget, der tyder på, at temperaturen kommer til at falde drastisk den kommende tid.

Det siger Tim Peterson, der er erhvervs- og energimeteorolog hos DMI. Han tilskriver det såkaldte NAO-indeks som årsag til, at de næste måneder formentlig bliver milde.

- Overordnet set forventer vi en ret mild vejrsituation de næste måneder. Vi har lige nu et positivt NAO-indeks, og når vi har det, så plejer det at betyde mildt vejr, siger han.

- Det kan også betyde, at det bliver vådt vejr, men det er lidt mindre sikkert. Men der er i hvert fald ikke noget, der tyder på, at vi får en kold vinter.

Skiftet til vintertid - der i virkeligheden er skiftet tilbage til normaltid - betyder, at det vil være en anelse mørkere om morgenen og til gengæld lysere om eftermiddagen.

Men det tyder altså på, at man foreløbig slipper for at cykle på glatte veje eller skrabe is af sine bilruder.

Der er ellers gået meldinger i både USA og Storbritannien om, at Nordeuropa går en iskold vinter i møde. Men den prognose er Tim Peterson ikke enig i.

- Nej, jeg synes ikke, at det er noget, jeg kan genkende, og jeg tror ikke, at det bliver særlig koldt. Hvis det gør, så bliver det til sidst på vinteren, siger han.

Dermed forudser han, at hvis man for alvor skal gøre sig forhåbninger om at tage en kælketur i løbet af vinteren, så må man højst sandsynligt vente til januar.

Skiftet til vintertid sker søndag den 25. oktober klokken 3, hvor tiden stilles tilbage til klokken 2.

20201214-114918-L-1920x1280we

playDansk forskning: Lyntest er bedre end først antaget

20201207-172252-L-1920x1279we

Minkformand er tilfreds med rammerne for erstatnings-aftale

Politibil

Politiet søger vidner: Indbrudstyve i varebil i vild flugt fra politiet - folk måtte springe for livet

20201127-140210-L-1920x1236we

Efter iskold morgen venter en pæn tirsdag

minkavler mink Lars Eilertsen

Østjysk minkavler om erstatnings-aftale: Det ser fornuftigt ud

Skærmbillede 2021-01-25 kl. 11.41.32

playLars købte sin afdøde svigersøns pølsevogn – nu svines den til