Ungt talent til Bj.bro-Silkeborg
Håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg har skrevet kontrakt med 19-årig U-landsholdsspiller.
12. jan 2007, kl. 10:10
Mere end 30 dage gammel
Håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg har skrevet kontrakt med det unge talent Kristian Toftegaard.
Den 19-årige playmaker har fået sin håndboldopvækst i fynske Otterup og er i øjeblikket på lønningslisten i Nordsjælland Håndbold. Han er desuden med i bruttotruppen på det danske ungdomslandshold.
Aftalen med Bjerringbro-Silkeborg strækker sig fra 1. juli og tre år frem.
- Jeg glæder mig meget til nye udfordringer i Bjerringbro-Silkeborg og til den spændende fremtid som tegner sig, siger Kristian Toftegaard til Bjerringbro-Silkeborgs hjemmeside.