Unge indvandrere uden uddannelse
Århus ligger på en kedelig førsteplads, når det gælder uddannelse til de 16-19-årige indvandrere.
Næsten halvdelen af Århus' unge indvandrere mellem 16 og 19 år er ikke i gang med en uddannelse.Dermed ligger Århus ifølge JP Århus på en kedelig førsteplads blandt Danmarks seks største byer.- At så mange af de unge ikke er i gang med en uddannelse, er meget utilfredsstillende, og jeg tror, at en af årsagerne er, at de unge ikke kender nok til kravene, der stilles til dem for at nå en uddannelse, siger rådmand for social- og beskæftigelsesforvaltningen i kommunen, Gert Bjerregaard (V).Han har bestilt en analyse af, hvorfor de unge springer fra, og han ønsker en øget rådgivning til de unges familier, så flere kan få sig en uddannelse.På landsbasis er det knap 38 procent af de 16 til 19-årige indvandrere, der ikke har en uddannelse.