Ulykke blokerede motorvej
Tre biler impliceret i ulykke ved Ejer Bavnehøj i nat - kun ringe personskade.
Bilerne blev slemt maltrakteret og motorvej E45 måtte spærres af i to timer, men til alt held skete der ikke større skader på nogen mennesker, da tre biler i nat kørte ind i hinanden på motorvejen nær Ejer Bavnehøj.
Ulykken begyndte, da føreren af en polsk varevogn af ukendte årsager mistede kontrollen over sin bil. Polakken, der var på vej mod Århus, kørte først ind i autoværnet og kom derefter til at holde på tværs af vejbanen.
Umiddelbart efter kom en anden varebil, som kørte ind i siden på den første. Som nr. tre kom en tysk personbil, der kørte over vragene af de to første biler, hvorved der gik hul på tyskerens bundkar, så al motorolien flød ud.
Førerne af de to varebiler blev bragt til observation på Århus Sygehus.