Uenighed om ansvar for fange
Psykiatrisk Hospital mener, at det er politiets ansvar, når en fange kan flygte den lukkede afdeling.
I går kunne en 26-årig voldsmand uden større besvær flygte fra den lukkede afdeling på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Det er tredie gang inden for to måneder at personer flygter fra hospitalet, men denne gang mener hospitalsledelsen, at det er politiets ansvar.
- Det har ihvertfald ikke været sådan, at det har været tydeligt for hospitalet og medarbejderne i går aftes, da han kom ind, at der var tale om en farlig voldsmand, siger direktør Gert Pilgaard fra Psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland.
Den 26-årige var ikke placeret på retspsykiatrisk afdeling, hvor farlige fanger normalt anbringes. Han var på den lukkede afdeling hvor patienter, ifølge direktøren, nemt kan undslippe, hvis de vil.
Politiet ønsker først at kommentere sagen senere på dagen.
Se mere kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.