Udstyr fra Lystrup til Mars

Strømstyrings-modul fra den østjyske virksomhed Terma er på vej til Mars med satellit.

Avanceret elektronik fra virksomheden Terma i Lystrup ved Århus er i disse timer på vej mod planeten Mars med den europiske satellit Mars Express. Terma har leveret en livsvigtig del af satellitens strømforsyning.

- Vores udstyr skal sørge for, at der kommer mest mulig energi ud af satellittens solpaneler, fortæller chefingeniør Hans Jensen til TV2 / ØSTJYLLAND.

Satellitten slap tidligere i dag godt igennem en kompliceret manøvre hvor rumsonden Beagle 2, der skal lande på Mars, blev adskilt fra selve satellitten. Operationen i det ydre rum blev styret fra et kontrolcenter i Darmstadt i Tyskland, hvor også fire ingeniører fra Terma var til stede.

Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND i udsendelsen kl. 19.30.