- Udsmidning løser intet
Udsmidning af familie flytter blot problemet til et andet område, siger Indvandrerrådgivningen i Århus.
Indvandrerrådgivningen i Århus finder det juridisk korrekt, at boligretten i Århus har givet Brabrand Boligforening medhold i at smide en indvandrerfamilie ud som følge af sønnens kriminalitet.
Men udsmidningen af den enlige mor og hendes seks hjemmeboende børn er uhensigtsmæssig, fordi det blot flytter problemet til et andet almennyttigt boligområde, og samtidig kommer til at koste kommunen en masse penge, siger rådgivningskontorets leder, Leif Randeris.
- Det her løser ikke det grundlæggende problem med den kriminelle søn, og det kommer til at koste kommunen mellem 75.000 kroner og 100.000 kroner at genhuse familien, mener han. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Ok" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13859">Ok at smide familie ud (6/4-2006)Boligforeninger" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13861">Boligforeninger glade for dom (6/4-2006)