Udsigt til blæsende dage i Østjylland

De kommende dage byder både på blæst og forskellige former for nedbør

Tirsdag bliver en ret blæsende dag.

Fra morgenstunden kan der komme nedbør i form af slud og tøsne, men temperaturer over frysepunktet betyder, at det forsvinder hurtigt igen.

Termometret vil mange steder i Østjylland nå op på to-tre grader, lyder det fra TV2 Vejret. 

Onsdag er der udsigt til endnu mere blæst og nedbør - den kommer først som sne eller slud, siden tager regnen over.

Torsdag og fredag er der ligeledes blæst og nedbør på menuen.