Tyveri fra pengetransport i Århus
Ukendte gerningsmænd stjal en del af indholdet fra pengetransport, der netop havde gjort holdt ved Netto-supermarked i Hasle.
Politiet ved endnu ikke, hvordan det lykkedes gerningsmændene at få adgang til pengetransporten fra Dansk Værdihåndtering, uden at den uniformerede vagt har opdaget noget.
Ifølge vagtchefen ved Østjyllands Politi er der hverken tale om vold eller trusler, ligesom pengetransporten ikke har synlige tegn efter ugerningen.
Det er endnu uvist, hvor mange penge gerningsmændene fik med sig.
Tyveriet fandt sted ved Netto på Ryhavevej i det vestlige Århus:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&q=Ryhavevej+28,+8210,+%C3%85rhus&sll=56.022948,11.228027&sspn=8.851817,28.498535&ie=UTF8&cd=1&geocode=FWwGWQMd0PyaAA&split=0&t=h&hq=&hnear=Ryhavevej+28,+8210,+%C3%85rhus&ll=56.165244,10.156538&spn=0.003441,0.010986&z=16&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort