Tyveri af barnevogne er seksdoblet på seks år

Barnevogne er blevet en populær hælervare

02:16

Katrine Sørensen er træt af barnevognstyve.

Hun har en syv måneder gammel søn, men han er allerede på sin tredje barnevogn.

- Jeg synes, det er frygteligt, at nogen går ind i vores carport og tager barnevognen, siger hun.

Tyveri af barnevogne er dog slet ikke så usædvanligt, som det tidligere har været.  

- Der er sket en stigning i antallet af anmeldelser af tyveri af barne- og klapvogne, og det er selvfølgelig rigtig træls, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Læs også Oddervognen fylder 90 år

Ja, faktisk er tallet seksdoblet på seks år. Det skriver Århus Stiftstidende.

Hos Odder Barnevognsfabrik har de et bud på, hvorfor barnevognen er blevet en populær tyvekost.

- En barnevogn har en god gensalgsværdi, og det er et produkt, der er meget nemt at komme af med, siger Henrik Birk Jespersen, direktør hos Odder Barnevognsfabrik. 

Læs også Arbejdspladser reddet

Politiet efterlyser nu bedre mærkning af barnevognene, og det vil producenterne gerne komme i møde. I hvert fald hos Odder Barnevognsfabrik.

- Vi arbejder på at lave noget permanent mærkning, hvor kunder på en hjemmeside kan markere, at det er deres vogn, siger Henrik Birk Jespersen. 

Se mere om barnevognstyverierne i tv-indslaget øverst i artiklen.