Tyve forsøgte at stjæle skrot
To tyve forsøgte at stjæle 400 kilo skrot fra en virksomhed i Skanderborg.
4. apr 2005, kl. 14:59
Mere end 30 dage gammel
To tyve fra Esbjerg havde ikke heldet med sig, da de i nat forsøgte at stjæle 400 kilo skrot fra virksomheden RM Rich. Müller i Skanderborg.
De to tyve var i færd med at laste en bil med rustfrit stål, da de blev overrasket af en alarm og flygtede til fods.
Da politiet ankom, lykkedes det dog en hundepatrulje at anholde den ene af tyvene. Det skete efter en halvanden kilometer lang jagt, der endte med, at gerningsmanden blev fundet træt og svedende nær Ryvej.
Produktionschef Bernt Pedersen fra RM Rich. Müller vurderer, at de tyve havde læsset deres bil med skrot til en samlet værdi af 18.000 kroner.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om skrot-tyveriet i dagens udsendelser.