Tyve endte i snedrive
Politipatruljer jagtede natten til onsdag to tyve omkring Ans. Jagten fik en brat ende, da tyvenes bil endte i en snedrive.
24. feb 2010, kl. 08:20
Mere end 30 dage gammel
Ved to-tiden fik politiet en anmeldelse om, at de to polske tyve kørte rundt i Ans.
Midt- og Vestjyllands Politi sendte derfor et par patruljevogne til stedet - og det førte til en længere politijagt, oplyser P4 Østjylland.
Klokken tyve minutter over tre endte jagten dog, da polakkerne kørte fast i en snedrive nord for Bjerringbro.
- Og så fik politifolkene også mulighed for at lufte deres hunde, som vagthavende udtrykker det overfor radioen.
Polakkerne er nu sigter for tyveri af blandt andet gps'er og en sportstaske, ligesom politiet vil undersøge, om de kan sigtes for andre tyverier i området.