Tunge skyer over fredag – mulighed for opklaring i weekenden
Fredag begynder med mange og tunge skyer. I weekenden skulle vi få lidt mere at se til solen.
Mange og tunge skyer hviler på himlen fredag morgen, da en svag koldfront langsomt er ved at passere Østjylland. Først i løbet af eftermiddagen, kommer solen til at vise sit ansigt delvist:
- Det er dog ikke bare en fin opklaring og derefter solskin. Det vil veksle med skydække i løbet af eftermiddagen og aftenen og enkelte steder kommer der også nogle regnbyger, fortæller Jens Ringgaard fra TV2 Vejret.
Læs også
Temperaturen kommer til at ligge omkring 20-22 grader i eftermiddagstimerne fredag.
Lidt varmere weekend
Lørdagen begynder med tørvejr og temperaturen kommer lidt højere op end fredag.
- Men i løbet af eftermiddagen og aftenen venter der tunge skyer og regn, og det kan også regne først på søndagen, siger Jens Ringgaard fra TV2 Vejret.
Søndag klarer det op igen, men ud på eftermiddagen og om aftenen kan der optræde nogle byger. Den kommende uge ser mere tør ud med stigende temperaturer.
Læs også