Truede med at skyde fly ned
En mand ringede sent i aftes og sagde, at det næste fly, der landede i Aarhus Lufthavn, ville blive skudt ned.
3. jun 2004, kl. 10:21
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Århus arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvem der sent i aftes stod bag en trussel mod et af de fly, der landede i Aarhus Lufthavn i Tirstrup.
En mand ringede og sagde, at det næste fly, der landede i lufthavnen, ville blive skudt ned. Han truede desuden med at skyde et fly ned hver time, medmindre hans barn, som er tvangsfjernet af Grenaa Kommune, blev afleveret tilbage til moderen.
Det næste fly, der landede i Aarhus Lufthavn - et indenrigsfly fra København - ankom dog planmæssigt klokken 23.36.
Ifølge vagthavende hos Århus Politi har politiet en fomodning om, hvem der stod bag opkaldet.