Tre milliongevinster til østjyske Lotto-spillere
Der var held i Lotto-sprøjten for tre østjyder lørdag
Der var 20 millioner kroner på spil i Lotto i lørdags, og da der var fire vindere, fik de fem millioner kroner hver.
En af dem havde købt sin kupon i Dagli’ Brugsen på Århusvej i Tirstrup. Vedkommende kan altså se frem til en gevinst på fem millioner kroner og vil blive tilbudt millionærrådgivning fra Danske Spil.
Læs også
Men der var flere østjyder, der havde held i sprøjten i lørdags. En Plus-abonnent fra Aarhus Kommune tog sig således også af en af gevinsterne på fem millioner kroner.
Og for at det ikke skal være nok, så var der også en million kroner til en heldig østjyde, der havde købt en kupon hos Hornslet Bøger og Papir.
Læs også
Der var ingen gevinst på kuponen, men Danske Spil trækker lod om en million blandt alle spillede kuponer, og her var spilleren fra Hornslet altså heldig.