Tre mænd fængslet for tyveri af designermøbler
Østjyllands Politi fandt designmøbler, lamper og andet til omkring en halv million kr. under ransagning.
19. nov 2009, kl. 15:58
Mere end 30 dage gammel
Tre mænd mellem 23 og 26 år blev onsdag ved et grundlovsforhør i byretten i Århus varetægtsfængslet i to uger i forbindelse med sagen.
Mændene er sigtet for flere indbrud og tyverier i perioden fra den 15. maj til 18. november i år.
Østjyllands Politi forventer, at der kommer flere anholdelser i sagen.