Trafikråd: Fotovogne er en stor hjælp

Det holder ikke at kalde politiets fotovogne for pengemaskiner, for fotovogne betyder færre ulykker, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.

Det er forkert at kalde politiets fotovogne for en pengemaskine, når man kigger på, hvor meget de bidrager med i forhold til færre ulykker i trafikken.

Det mener Mogens Kjærgaard Møller, som er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

- Det er enorme summer, det koster, når en person bliver invalideret for livet. At man har nedbragt antallet af tilskadekomne i trafikken med 11.000 fra 2007 til 2012, har betydet en samfundsmæssig besparelse på 31 milliarder kroner, siger han til Ritzau.

I Aarhus bliver 40 procent af fartbøderne, der udskrives af fotovogne, givet på Grenåvej.

Politi: Derfor måler vi tit på Grenaavej

De 31 milliarder har Rådet for Sikker Trafik regnet sig frem til på baggrund af tal fra Færdselssikkerhedskommissionen.

Udmeldingen fra Mogens Kjærgaard Møller kommer i forbindelse med, at Metroxpress på baggrund af aktindsigt mandag skriver, at knap halvdelen af de fartbøder, politiets fotovogne har uddelt i selve København, er givet på blot to gader, mens cirka 40 procent af bøderne i Aarhus er udskrevet på én vej.

- Hvis man vil kaste sig ind i den pengemaskinesnak, så giver det ingen mening at sige, at det er en pengemaskine at få 11 millioner ind, når man så kigger på, hvor meget det reelt kan koste samfundet i omkostninger ved ulykker, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Her bliver der udskrevet flest fartbøder

En af de to veje, som bidrager til halvdelen af de udskrevne fartbøder i København, er H.C. Andersens Boulevard, hvor der er givet 9570 bøder til en værdi af 11 millioner kroner.

- De seneste to år har der været 40 ulykker på H.C. Andersens Boulevard. Det har resulteret i, som jeg umiddelbart husker det, tre dræbte og 37 tilskadekomne, så det giver jo god mening at sætte ind på så farlig en vej.

Direktøren i Rådet for Sikker Trafik er glad for fartkontrollerne og mener ikke, der er for mange af dem.

Sundparken Horsens ghetto

play 124 boliger rives ned: - Det er spild af penge

20201013-144325-4-1920x1280we

Motorvej har lange udsigter: Nu er fire borgmestre gået sammen om ny idé

Vagn Christensen, Hovedgård Lokalråd

play 46 år uden togstop: Nu intensiverer tidligere stationsby kampen for at få toget tilbage

Lige nu
test corona covid-19

liveblog COVID-19 LIVE: 666 er på hospitalet

politibil

Endnu en bøde venter ejeren: Wellnesscenter er fire gange taget i at holde åbent

Skærmbillede 2021-01-27 kl. 14.24.56

Østjysk håndboldklub går nye veje for at give fans en autentisk oplevelse