Trafikken stadig hårdt ramt af sne
Mange biveje og enkelte hovedveje er lukket, rutebiler er aflyst, bybusser og tog stærkt forsinkede.
Trafikken over hele Østjylland har fredagen igennem været stærkt plaget af de store mængder sne.
En hel del mindre veje er lukket. Det gælder ikke mindst omkring Skanderborg, hvor snerydderne ifølge politiet helt har opgivet kampen mod fygesneen på bivejene.
Ellers er det ligesom i går Djursland og Randers-området, der er værst ramt.
Kl. 15.25 meddelte politiet i Grenaa, at hovedvej 15 Århus-Grenaa var ved at fyge til ved Trustrup.
Fra Randers er der melding om, at Mariagervej og Hadsundvej generelt er åbne, men af og til kan fygesne stoppe bilisterne. Kl. !5.15 var Hadsundvej spærret af to lastbiler, der ikke kunne komme forbi hinanden.
De andre hovedveje i Østjylland er åbne, men med glat og smattet føre.
Motorvej E 45 har tidligere i dag været lukket, men siden middagstid har den været farbar i et spor i hver retning.
For flere oplysninger om vejtrafik se http://www.trafikken.dk/" target=_blank>www.trafikken.dk og http://www.politi.dk/Oestjylland" target=_blank>www.politi.dk/Oestjylland
Kollektiv trafik
De fleste rutebiler er aflyst i dag, og bybusserne i de større byer kører alle meget uregelmæssigt og i mange tilfælde med forkortede eller ændrede ruter.
DSB oplyser, at al togtrafik er ramt af forsinkelser, ligesom en del tog er aflyst. Grenaabanen er holdt op med at køre mellem Ryomgård og Grenaa.
For oplysninger om DSB-tog se http://www.dsb.dk/" target=_blank>www.dsb.dk
For oplysninger om bybusser i Randers se http://www.randers-bus-trafik.dk/" target=_blank>www.randers-bus-trafik.dk
For oplysninger om andre busser og rutebiler se http://www.midttrafik.dk/" target=_blank>www.midttrafik.dk