Tørvejr torsdag - men så kommer regnen
Gem paraplyen væk torsdag, men sørg for, at den ikke kommer for langt væk
14. okt 2015, kl. 20:24
Mere end 30 dage gammel
Det ustadige efterårsvejr fortsætter også i de kommende dage, men vi får dog en lille pause fra bygerne i morgen, torsdag.
Her bliver det muligvis en anelse skyet, men det skulle til gengæld holde tørt hele dagen.
Skyerne starter ligesom onsdag fra syd, og i den nordlige del af Østjylland skulle der være pæn mulighed for at få solen at se.
Temperaturen kommer til at ligge mellem 10 og 12 grader, og det er også cirka der, temperaturen vil ligge de næste dage.
Til gengæld vil både fredag og lørdag blive regnfulde dage, hvor man kan finde paraplyen frem igen.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.